Et godt spørgsmål, som jeg er blevet stillet mere end et par gange af andre. Og som jeg også har stillet mig selv en del på det sidste. Altså ikke “bare” hvad jeg skal løbe igennem året, men hvad det er jeg skal løbe, hvor jeg kaster “al” min energi ind i at være maks klar.

Om mindre end 3 døgn er årets første store konkurrence, VUMB, overstået. Det bliver en fed oplevelse er jeg sikker på, og det er et løb jeg ikke før har løbet. Men jeg må indrømme det ikke er et løb hvor jeg har forsøgt at samle al energi på at være maks klar. Jeg er i udmærket form, men kunne godt have lagt mere energi i forberedelserne.

Men for at kunne sætte et ordentligt mål op er der nogle tanker, som er nødt til at blive gjort først. Det kan mere eller mindre koges ned til 3 ord:

Drømme – indsats – potentiale

Udfordringen ligger i at skabe en realistisk harmoni mellem de tre.

Drømmene

Det første, hvad er det jeg drømmer om, skal tænkes lidt bredt. Og egentlig både som hvad er det der motiverer mig og hvad er mit ambitionsniveau. For at gøre en kort historie lang, så startede jeg som orienteringsløber i 1987 (cirka), kørte mit første adventurerace i 2003 og løb mit førte ultraløb i 2010. Alle tre er aktiviteter jeg rigtig godt kan lide. Men de seneste par år er det blevet klart for mig, at det, der tænder mig, er eventyret. Altså at der er noget ukendt i løbet. Det ukendte kan tage mange former, det kan være en makker jeg ikke kender, et løb jeg ikke har prøvet før, en ny måde at løbe på,… alt sammen noget som kan motivere mig. Men det der tænder mig aller mest er når der skal findes vej i løbet. Jeg er mere orienteringsløber end ultraløber. Men orienteringsløb findes jo også i mange længder. Og nogle ultraløb har også et element af orientering i sig. Så årets store mål skal have et “Findvej”-element.

MTB-O i Silkeborg Nordskov

Og selv om jeg normalt siger at jeg går mere op i processen end resultatet, så vil jeg gerne give den gas når jeg står på startstregen. Ambitionen er ikke nødvendigvis at vinde, men jeg stiller sjældent/aldrig op for bare at gennemføre.

Potentialet

Den “nemme” af de tre er “potentiale”, altså hvad er jeg god til og hvor god kan jeg blive. Jeg har altid været løber og betragter også mig selv som en ganske god løber. Men der er stor forskel på hvordan jeg præsterer i forskellige typer løb. Der hvor jeg har en af mine styrker er når terrænet bliver mindre egnet til løb.
Landevej og hurtigløbet trail er ikke min hjemmebane. Det kan trænes, men som det kommer til at fremgå af afsnittet om “Indsats”, så sker det ikke.

En anden af mine styrker ligger i findvej-genet. Mere end 25 år som orienteringsløber og godt 10 år som adventureracer har sendt mig rundt på alle mulige og umulige korttyper, og i umanerlig mange terræner. De seneste 15 år som træner har desuden betydet utrolig mange poster, som skulle sættes i skoven. Godt 1500 det år hvor der var flest jeg skulle ud med. Så igen, det hælder mod et løb hvor der skal findes vej, hvis jeg skal gå efter et løb hvor jeg har potentialet til at indfri mit ambitionsniveau.

En tredje af mine styrker ligger i at kunne fortsætte i lang tid. Jeg har løbet langt (op til 246 km) og har kørt lange adventureraces (128 timer nonstop), men har også fundet ud af at længere ikke nødvendigvis er sjovere. Men jeg ved at jeg kan fortsætte i meget lang tid.

Indsatsen

Den sidste, men ikke mindst vigtige, er “indsatsen”. Altså hvilken indsats er jeg villig til at yde, og hvilken indsats kan jeg yde. Det sidste først: “kan” skal forstås som, hvad der er muligt indenfor de rammer jeg har placeret mig selv i. Der er en familie jeg gerne vil prioritere. Og et arbejde som også skal passes, og som ændrer karakter fra uge 8. Jeg går fra at være underviser på HNIE til at være konstitueret viceforstander mens vores viceforstander er på barsel.
Og så er der diverse TrailCamps, “motionsløb” og orienteringsløb, jeg også gerne vil lave. For noget der for alvor giver mig energi er, at se andre glædes ved at løbe nye steder og blive sat overfor nye udfordringer.
Så der bliver nogle bindinger ift. træning og rejseaktivitet til løb.

Og hvilken indsats er jeg villig til at yde? Jeg kan godt lide at træne, men er efterhånden blevet lidt magelig. Så selv om jeg godt ved hvad der er bedst at træne, så vælger jeg som regel det, der er sjovest at træne. Nogle gange er der sammenfald, andre gange er der ikke, og så bliver det primært det sjove der vinder. Og andre gange er det familien der vinder, og så blev der slet ikke trænet den dag.

Så det hjælper ikke meget at sætte næsen op efter at løbe godt til DM i 10 km landevej, for jeg er ikke villig til at yde den indsats der skal til.

Og selv om jeg er løber, så synes jeg efterhånden også det er sjovt at hoppe en tur på cyklen, eller en tur i kajak/kano.  Så skal der være harmoni mellem det jeg vil yde i træningen og det jeg skal konkurrere i, så skal det ikke være alt for løbespecifikt, for jeg vil “have lov til” at cykle en tur i stedet for at løbe.

Så når jeg koger det hele sammen hvad får jeg så?

Torbjørn Gasbjerg og jeg har længe talt om, at skulle prøve os selv af i rogaining-sporten. Rogaining er orienteringsløb med frit valg i rækkefølgen af poster. Det løbes som regel i hold af 2-3 personer. Konkurrencerne varer et sted mellem 3 og 24 timer. VI har haft kig på VM i 2015, http://wrc2015.rogaining.fi/ . Her skal der løbes 24 timer i Urho Kekkonen Nationalpark i Finland. Men selv om vi har talt om at forsøge os med sådan et løb længe, og vi har sikret os en startplads til VM, så bliver det nok ikke det vi skal løbe i år.

Umiddelbart ligger løbet ikke helt optimalt kalendermæssigt 22-23 august. For mit vedkommende er det lige efter 14 dage med introuger på efterskolen. Dvs. 14 dage med fuld aktivitet og ikke meget tid til at fokusere rent på løb. Og det harmonerer dårligt med vores ambitionsniveau om at gøre det godt til et VM. Og for øvrigt har vi aldrig løbet et rigtig rogaining løb før. Det er måske meget smart at få prøvet inden vi kaster os over et VM. Og Torbjørn har aldrig løbet i så lang tid før. I tillæg ser terræntypen ud til at være utrolig letløbt, så den optimale træning er muligvis bare lange grusvejsture i høj fart. Ikke en træning der er motiverende for os. Og som vi nok heller ikke er villige til at prioritere, før vi har fundet ud af, hvor tændte vi egentlig er på rogainingløb.

Så måske skal vi løbe et rogainingløb, men det bliver ikke årets store mål. Og løbe et VM som “træningsløb” ligger ikke til os.

Så hvad er målet?

Udenom alt det ovennævnte har vi (Torbjørn og jeg) talt om at køre et adventurerace sammen med vores fælles ven, Bjarke Refslund. Vi har begge kendt ham i 20+ år og jeg løb på stafet-hold sammen med ham i midthalvfemserne, den gang “Vi-Ka-Ski” startede op (et samarbejde mellem Viborg, Karup og Skive orienteringsklubber). Og det kunne være sjovt at køre sammen, inden vi kommer for meget ud af form.
Men så opstår problemet med at finde en dato der kan passe, for både Torbjørn og jeg har ret sæsonpræget arbejde. Og sæsoner der ikke kører synkront. Og så er der jo også familierne der skal tages hensyn til.

Men det kan faktisk lade sig gøre nogenlunde at få mit “Drømme-indsats-potentiale”-regnestykke til at passe sammen med Torbjørn og Bjarkes, så umiddelbart kommer vi til at give maks gas til Yeti Adventurechallenge (http://www.yetiac.com/) i Silkeborg til august.

Der er findvej-elementer, der er noget ukendt, der er eventyr, det kræver en blandet fysik og dermed en blandet træning, der er mulighed for at sætte ambitionerne højt og have en realistisk chance for at indfri dem. Og så kan vi samtidig hygge os mens vi ræser rundt. Det er stadig ikke den optimale dato, men lidt bedre end VM i rogaining, og et løb hvor vi i højere grad kan snige os rundt på erfaring end på ren styrke.

Hvordan bliver sæsonen så?

Tja, det står stadig ikke helt klart. Der er plottet et adventurerace i kalenderen, Gepard Adventure Race, sammen med Bjarke og Jesper Holst. Og jeg vil gerne ud og løbe et 60-100 km trailløb, i teknisk krævende terræn. Og gerne et længere orienteringsløb af en art sammen med Torbjørn.

Men der begynder så småt at tegne sig en plan med A,B og C konkurrencer, og både proces-, udviklings- og resultatmål. Mere om det senere.