OMM er 2 dages orienteringsløb i 2-personers hold med overnatning i eget medbragt telt et angivet sted undervejs. Løbet foregår sidste weekend i oktober i England.

Lokationen skifter hvert år, så terrænet varierer, men er altid kuperet og som regel også ret eksponeret ift vejr. Sådan var det også i år, hvor der skulle løbes i Lake District. Det var samtidig 50 års jubilæum, så der var lagt op til en særlig oplevelse.

Ingen af os (Laura og Henrik, Team Yeti) har løbet OMM før, men kender løbsformatet fra NXM herhjemme.

OMM 2017 – start dag 2

OMM 2017 – dag 1

Vi var tilmeldt i A-klassen. Den næstlængste. Vores forventning var at skulle løbe 7-8 timer pr dag. Vi endte på ca. 8 dag 1 og på 5,5 timer dag 2. Samlet har vi løbet omkring 70 km med 4500 meter stigning (og tilsvarende nedad)

Der er en del obligatorisk grej, som skal med. Og dertil den luksus man vil tillade sig selv (man skal bære det hele selv begge dage). Så pakningen er en lang række af kompromiser – lettere grej gør man kan bevæge sig hurtigere, men betyder som regel også nedsat komfort. Hvis komforten nedprioriteres for meget, kan det gå ud over anden dagens præstation.

Og når vi befinder os i slutningen af oktober i England er det ikke helt uvæsentligt at forholde sig til vejret. Vi havde regn og vindstød op til 100 km/t på dag 1. Og solskin og kølig vind på dag 2.

Men vi vil gerne bevæge os hurtigt, så vi gider ikke slæbe for meget.
Det er let at pakke endnu lettere end vi gjorde, men som nævnt ovenfor kan det gå ud over komforten, og så er det billigere at vælge det relativt lette grej, som ligger i skabet frem for at købe nyt næsten tilsvarende grej for at spare et par gram eller 20.

Vi følte vi valgte rigtigt på mange områder – i forhold til vores ambitionsniveau for weekenden og ift. vores ønsker om komfort. Så her kommer en gennemgang af vores grej.

Vi har ikke vejet rygsækkene efter de var pakket færdig. Men den ene blev vejet undervejs i pakkeprocessen. Så buddet er at Lauras rygsæk har vejet under 4 kg og Henriks omkring 5 kg. Uden væske, som vi ikke bar meget af. Vi tankede i bække undervejs.

OMM 2017 – start dag 1

På kroppen fra start

Vores udgangspunkt var, at det obligatoriske skal-tøj skulle blive i rygsækken indtil nightcamp, så det ville være tørt når vi kom dertil.

Så vores løbetøj skulle passe til en dag på bjerget i 5-10 graders varme med regn og vind. Vi havde begge tøj på som til en efterårsløbetur i DK. Og dertil en vindjakke, som ikke var på fra start. Og buff og handsker pakket lettilgængeligt.

Hvis vejret gik helt amok kunne vi jo altid vælge at tage vores skaltøj på. Det er trods alt vigtigere at nå helt frem, end overholde vores princip om ikke at bruge skaltøjet af komforthensyn.

Vi havde generelt pakket let. Det giver den fordel, at det er lettere at løbe sig til varmen når vejret er mindre godt. Det kræver selvfølgelig at fødderne også kan sættes rigtigt!!

Vindjakken kom på efter ca. 1,5 time og blev på resten af turen. Det blæste vildt på toppene, så i kombinationen med regn var det til tider faktisk lidt køligt.

I tillæg til tøjet var der også vaseline på udsatte steder for at minimere risikoen for skarvsår. Og sportstape på brystvorterne.

Henriks ryg fik et gedigent skarvsår allerede efter dag 1, og det kunne ikke reddes med vaseline på dag 2. Men man kan ignorere meget, når man ved, at der kun er én løbetur mere inden man er færdig…

Henriks tøjvalg:

På kroppen i nightcamp

Vi ramte nightcamp i tørvejr, og efter at have løbet de sidste par km. Så kroppen havde faktisk en god temperatur. Det blæste fortsat, så vi skiftede rimelig hurtigt over til “Stå stille tøj”.

Skaltøj med tapede syninger er obligatorisk. Her havde vi valgt noget i den letteste ende.

Det er ligeledes obligatorisk med ekstra baselayer, så her havde vi valgt langt uldundertøj. Det kan gøres lettere ved at vælge andre materialer, men så forsvinder noget af varmen. Og når man ikke ved om NightCampen ligger udsat eller hvordan vejret bliver, så er uldundertøj et rigtig godt valg også selv om det koster lidt gram.

Det er også obligatorisk med “warm layer top”. Her kan man argumentere for at noget af det man bruger som løbetøj tæller her, men så mangler man noget varme. Vi havde overvejelser om det skulle være dunjakke eller dunvest. Endte med jakken, for også at have varme på armene. Den beslutning fortrød vi ikke. Heller ikke selv om det kostede 100-150 gram ekstra.

Om valget havde været jakke eller vest så var tanken i tillæg at den skulle agere ekstra lag i vores soveposer.

Mad og kogegrej

Vi havde valgt at medbringe JetBoil Titanium og tilhørende gas. Det er ikke den letteste løsning, men den er stabil og effektiv. Det sidste vægtede vi højere end det første, især fordi aftenen kunne være med rigtig skidt vejr.

Vi havde nok mad med. Ikke mindst fordi dag 2 tog under 6 timer. Men hellere en  smule for meget end en smule for lidt. For lavt energiindtag går ud over præstationen på dag 2. Og når man gerne vil bevæge sig hurtigt må man også prioritere at putte energi i motoren.

Største brøler på energifronten var vist at vi ikke fik spist vores chokoladeskildpadder derude, men først efter målgang dag 2!!!

Sovegrej

Vi havde valgt den helt lette sovepose (Yeti Passion 1). Tanken var så at sove i uldundertøj og dunjakke. Liggeunderlag er ikke obligatorisk, men vi havde valgt et skumunderlag til at dække fra lår til hoved. Og så bruge vores obligatorisk survival bag til sovepose overtræk, i hvert fald op til livet. Den ville så i tillæg hjælpe som afskærming mod teltdugen, som kommer ret tæt på soveposen i teltet. Survivalbagen har den “ulempe” at den er vandtæt, så der kommer en del kondens på indersiden.

Andre hold dropper underlaget og nøjes med survivalbagen, men det er lettere at temperaturregulere når man ikke er tvunget til at have survivalbagen trukket helt op hele tiden.

Teltet (Nordisk Lofoten 2ULW) er ikke stort, men det gør det bare lettere at varme op. Og lettere at bære rundt på.

Der er grænser for hvor meget man kan gøre inde fra teltet ift. madlavning, så det var heldigt at vi havde tørvejr mens vi skulle lave mad og spise den.

Om aftenen kom der både en del vand og rigtig meget vind. Det var ikke alle telte der holdt til behandlingen, men vores gjorde 🙂

Faktisk kom der så meget vind at kondens på indersiden af teltdugen ikke var noget problem. Selvfølgelig også fordi vi holdt en del af varmen (vandet) inde i vores poser.

Pandelampen var i brug i teltet. Ellers ikke. Vi lå dog og glædede os over ikke at skulle være på bjerget i mørke og tåge. Det var vist ligegyldigt hvor mange lumen man havde med, for i tågen bliver man blændet uanset…

Øvrigt grej

Kompas pr person er obligatorisk. Vi medbragte et tommel og et plade. Tommel var fremme fra start sammen med kortet. Nu var navigationen kun Henriks opgave, men i tågen kunne vi måske have haft lidt gavn af at Laura i tillæg havde kontrolleret retninger. Men det gjorde vi ikke.

Og retningsmæssigt havde det måske været smart at bruge plade frem for tommel. Men udgangspunktet fra kurserne er ikke knivskarpt på kort i 1:40.000 med 15 meters ækvidistance. Så selv om kursen er præcis er det jo ikke meget bevendt hvis udgangspunktet sejler.

Rygsækken er et af de steder hvor der kan være en del gram at spare. Men igen koster det jo så på en anden front.

Laura løb med Terra Nova Laser 20 Elite – som vejer ind på ca. 220 gram. Ulempen ved den er små/bøvlede lommer, hvilket kan gøre der bliver spist og især drukket for lidt undervejs, fordi det ikke er nemt tilgængeligt. Fordelen er at vægten er meget lav.

Henrik løb med UltraSpire Epic. Noget tungere end Terra Nova’en, men nu var der kun 1 Terra Nova i skabet. Epic har flere gode lommer, så den fungerer godt når man skal have let adgang til både kompas, energi, salttabletter, drikkeflaske, affaldslommer m.m.

OMM 2017 – Start dag 1

Vejvalg og tider

Dag 1

Vejvalg: http://www.omm.routegadget.co.uk/rg2/#96&course=2&route=44

Stræktider: https://www.theomm.com/results/TheOMM2017/stage1_a_course_splits.html

Dag 2

Vejvalg: http://www.omm.routegadget.co.uk/rg2/#101&course=2&route=22

Stræktider: https://www.theomm.com/results/TheOMM2017/stage2_a_course_splits.html

Resultater:

https://www.theomm.com/results/TheOMM2017/multistage_a_class.html

Dag 1 startede blæsende og med fugt i luften. Det skulle senere blive til virkelig heftig vind og regn. Og så var der alligevel lommer med læ og lune temperaturer.

Men det medfølgende lavtliggende skydække gjorde navigationen krævende. At kortet i tillæg er i målestoksforhold 1:40.000 og med 15 meters ækvidistance gjorde det ikke nemmere.
Der var kun 11 poster, så antal postbom kunne holdes på et lavt antal…

Planen var at starte behersket tempomæssigt, og ikke lade os presse hinanden op i fart. Starten foregik i intervaller, så vi havde ikke umiddelbart nogle hold vi kunne følges med. Egentlig meget fedt at skulle håndtere det selv, men især i tågen havde det været en fordel for os, at have nogle at lege med.

Der var som sagt ikke så mange poster, men måske netop derfor var der ekstra anledning til lige at lave high-5 hver gang vi nåede frem til en post. Nogle steder blev det vist mere et “lettelsens high-5”, over endelig at være nået frem gennem tåge og glatte sten og skrænter, end et “det kører bare high-5”

De 2 første stræk vælger vi at løbe relativt tæt på stregen. Og har faktisk hurtigste tid af alle hold til 1. post. Så meget for at forsøge at holde tempoet nede.

Efter en lille krølle til post 2 og en vurdering af terrænet som meget stenet og ekstremt glat, og en sigtbarhed på under 30 meter, beslutter jeg at vi løber ovenom og rundt til post 3. Umiddelbart lignede det for mig et godt alternativ. Men vi taber faktisk næsten 30 minutter på det. Det skyldes nok at vi kom til at løbe i tåge hele vejen rundt, og havde dermed svært ved at finde sporene. Var vi løbet lige på og ned, havde vi undgået tågen på det meste af vejen. Underlaget havde nok været ringere, men det havde vist været det værd.

De næste stræk, faktisk helt frem til post 9, går det rimelig godt. Vejvalgene bliver valgt til den sikre side, pga. meget nedsat sigtbarhed. Der sniger sig et par minutters tidstab ind på et par af posterne. Men vi holder stabil fremdrift. Vores sikre vejvalg ser dog også ud til at koste os noget tid. Så ved vi det til en anden gang. Men tempomæssigt ser det ud til at vi løber næsten op med de hurtigste på vores bane.

Til post 10 krydser vi ned i en dal og forbi både huse og skov. Det forvirrede mig faktisk en del pludselig at have en masse detaljer at læse på.

Op ad bakken mod post 10 er jeg brugt i både ben og hoved, så indløbet til posten bliver ikke knivskarpt. Så vi rammer forbi og nedenfor et sted. Sigtbarheden er på 30-50 meter, så det er meget svært at læse os ind. Jeg må bide i det sure æble og erkende at bedste løsning er at gå tilbage til toppen af bakken og prøve en gang mere.

Anden gang lykkes det heldigvis at finde posten.

Resten af vejen glider orienteringen som den skal.

Vi kommer i mål efter 8:05:13. Lettede og egentlig ved godt mod. Men lidt ærgerlige over at have smidt lidt over 1,5 time til de hurtigste. Her bagefter er det næsten endnu mere ærgeligt, når det meste af tiden er smidt på 2 poster. Men sådan er orienteringsløb.

Dag 2 var helt anderledes orienteringsmæssigt. Sigtbarheden var ikke noget problem med solskin og helt blå himmel.

Vi lagde igen “roligt ud” og havde også på dag 2 hurtigste tid til 1. post.

Vejvalgene afslører at der var nogenlunde enighed om hvordan de forskellige stræk skulle løbes. Så det handlede mere om hvor godt man gennemførte de enkelte vejvalg. Vi cruiser rundt og rammer faktisk lige i alle poster. Og jeg synes også vi lykkedes med at holde de gode linjer i terrænet. Målet for os var at undgå højdemeter.

Tiderne viser at vi tempomæssigt er godt med hele vejen rundt. Vi taber det meste af tiden i dag på et langt nedløb og et efterfølgende opløb mellem post 7 og 8.

Men vi kommer rundt i 05:37:44 og er faktisk kun 11:06 efter det bedste hold. Fedt at opleve at kroppen fungerede fint på andendagen. Og at orienteringen sad lige i skabet.

OMM 2017 – Kort dag 1

OMM 2017 – Team Yeti – 2. plads mix og 3. plads samlet