Kong Vinter 2016

Aarghh, hvor er kortet? Lettere febrilsk bladrer jeg igen igennem bunken af kort i kortholderen på MTB’en, men kan bare ikke finde kortet til den afsluttende MTB-etape. Jeg folder kort ud, vender og drejer dem alle. Kigger efter næste post i rækken (post 26), men den er ikke på nogen af kortene. Fåårkk, har jeg smidt kortet væk tidligere, hvor jeg har foldet kort eller byttet rundt?

Vi havde ellers været så fremsynede, at vi havde skrevet i roadbooken når der skulle skiftes kort. Og jeg havde skrevet på alle kort om jeg skulle skifte kort eller blot vende kortet.

Men i skiftet ved TA2, hvor vi også lige skulle gøre lamper klar, har jeg mistet overblikket. Thure læser i roadbooken, for at se om vi har noteret noget! Han kommer heldigvis i tanke om at vi fra start havde sat et kort på hans cykel, til brug ved en af de første poster i bunkeren ved Fortun Fortet. Siden har vi ikke haft brug for det, men skal altså have det frem nu. Vi får det rigtige kort sat forrest i kortholderen. Lamperne er klar, men der er stadig en times tid til at vi forventer de skal i brug. Dunkene bliver fyldt med vand. Og der bliver spist varme pølser som arrangørerne har sørget for i TA2, super service. Og så ruller vi.

Kong Vinter 2016 – Foto Jesper Nielsen

Godt i gang

Vi er godt 5 timer inde i løbet og har kørt ret godt indtil nu, og har, igen, fået skabt os et lille hul til nr. 2, på dette tidspunkt Team Yeti. Det hele startede kl. 10 fra Lyngby Torv.
Reelt startede løbet allerede da vi fik kortene udleveret ved check-in, for det er her de første afgørende beslutninger tages.

Vi er, Jacques Dehnbostel, Thure Kjær og Henrik Leth Jørgensen. Vi har ikke tidligere kørt adventurerace sammen alle 3, så holdnavnet er endt på Dougnut Drengene!!

Kong Vinter 2016 – Foto Søren Nielsen

Da vi ikke er sammenkørte har vi aftalt den “sikre” taktik, fokusér på vores eget ræs og kør så hurtigt vi kan! Der kommer sikkert hold som kører hurtigere, og der kan være nogle af 2-personers holdene, som vinder lidt på kun at skulle holde styr på 2 personer.
Jeg skal sørge for navigationen dagen igennem, Thure tager sig af roadbooken, og Jacques er en motor uden lige, så han skal bare give gas 😉 (Jeg er ret sikker på det ham der er inde i Duracell-kaninen)

Og så skal vi holde sammen, og hjælpe hinanden.

Kortnørd

Da vi får kortene udleveret giver jeg mig straks til at tegne vejvalg ind med en overstregningstusch. Så skal jeg tænke det mindre ude på ruten. Der kan selvfølgelig dukke noget op derude, som betyder ændrede planer, men det er en stor hjælp at have et godt bud på en rute fra start. Og på trods af tidspresset her før start, er det altid nemmere at sidde indenfor i varmen og kigge på kort, end at stå i kulden med høj puls og konkurrenter, som smutter af sted, og skulle tage en skarp beslutning.

Første etape er orientering til fods i Lyngby. Det skal løbes som freeorder, så jeg kigger lidt på forskellige kombinationer. De mest oplagte for mig er

3, 1, 2, 6, 7, 8, 4, 5

2, 1, 3, 4, 6, 7, 8, 5

Jeg kan ikke helt beslutte mig, så jeg hiver måleren frem og med løs opmåling ser sidste mulighed ud til at være 4-500 meter kortere. Ikke meget når hele dagens løb er over 100 km i alt, men alt tæller. Og det tager alligevel et par minutter at løbe så langt.

Se alle kort med vejvalg i bunden af siden

Adventuregrej – afstandsmåler

Brug al den viden du kan opsnappe

Lige inden start snakker nogle af de lokale om at man kan løbe under jernbanen lige mellem post 1 og 2, så da starten går skal vi bare i samme retning som dem. Det er i hvert fald kortere end det jeg selv havde planlagt langs vejen.

Vi kommer først ud på den første MTB-etape, i hvert fald først af de hold som har mål om at tage alle poster også alle valgfrie. Vi ruller af sted og skal lige finde ind i en rytme. Det er nemmest at kommunikere vejvalg til de to andre når jeg cykler forrest, men det er ikke det som giver det højeste tempo, så jeg må bare råbe lidt højere omme bagfra.

Vi får hurtigt følgeskab af Team Yeti, og selv om jeg stoler mest på mig selv når det kommer til orientering, så kan jeg ikke undlade at kigge lidt efter hvad Bjarke Refslund gør på Yeti-holdet, han er trods alt mere rutineret på MTB-O end jeg er. Så på vej ud af kort 2 følger vi dem ad vejen i stedet for de sneklædte stier. Sneen ligger fint på jorden og har faktisk gjort at de fleste stier er mere kørbare end normalt, for mange ujævnheder er planeret. Åbenbart så godt at der kan gås på langrend, vi møder i hvert fald en enkelt skiløber 🙂

Nær-ved styrt

Vi fortsætter op igennem Rude Skov og forbi Høsterkøb. Vi er lige ved at styrte på den lille sti. Sporet var pludselig ikke så jævnt, og vi kører samtidig lidt for tæt, så da Thure slingrer lidt forrest, kommer jeg også i slinger og rammer ind i en hegnspæl. Der sker dog ikke så meget, ud over at kompasset knækker af min kortholder, men hidtil har jeg ikke haft brug for det, så det går jo nok tænker jeg.

I Næbbegård Plantage finder Team Merrell en kortere vej end os, så de smutter foran. Men ved post 9 bliver der lidt samling på tropperne. Virkeligheden ser ikke helt ud som forventet, så vi er flere hold som ikke helt kan beslutte os for hvad vi skal gøre. Flere andre hold kommer op, og vi er 7-8 hold som kører lidt frem og tilbage. Tiden føles uendelig lang, men reelt er der vel næppe gået mere end 5 minutter.

Da vi finder posten er det bare at fortsætte uden at forcere. Der er fortsat lang vej til mål, og meget kan ske endnu.

Kong Vinter 2016 – Foto Honza Zak

Klatrepost

Vi ruller videre derudaf og skiftes lidt til at være forrest. Det førende hold bliver bremset lidt af ikke helt at kunne se stierne pga sneen i terrænet, og så smutter et andet hold foran, og sådan fortsætter det indtil vi ramme klatreposten ved Hillerød. Alle 3 førende hold ifører sig klatreselen og skynder sig mod rebbanen. Ingen af os gider stå i kø 🙂 Vi kommer først derover, og kan tage den lidt med ro på rebbanen, nu kan de andre ikke smutte fra os.

Derefter fortsætter turen op til Hillerød, hvor vi skal finde rundt på et historisk kort. Heldigvis har rutelægger Anders Andreasen været reel og kun valgt poster, som man rimelig nemt kunne finde ud fra det gamle kort. Vi bliver dog ret hurtigt samlet (de tre førende hold), for der er lige et par lyskryds med rødt lys.

Vi presser tempoet lidt og får lidt luft til de andre, men det forsvinder da vi også lige skal holde tissepause. Vi afslutter løbeturen stort set samtidig, men vi er hurtigere i skiftezonen og kommer af sted på cyklerne først.

Kør-videre-i-samme-retning-løsningen

Der er kommet sne i luften. Temperaturmæssigt er det stadig ikke specielt koldt. Men vejene er glatte, og jeg får et mindre chok da cyklen skrider lidt mens jeg sidder og roder med kort.

Vi har ikke rigtig nogen ide om hvor stort vores forspring er, så det er bare at køre på, uden at presse for meget! Væk fra post 25 bliver jeg dog “ramt” af at mangle mit kompas. Jeg vælger en anden sti end planlagt og bliver mere og mere forvirret over hvor vi er havnet. Så til slut er det fuld stop og ned i rygsækken for at finde et nyt kompas (i udgangspunktet var der 1 på kortholderen og 1 plade + 1 tommelkompas i rygsækken, så der er nok, også selv om der smutter et).

Jeg får rettet kortet op, men ikke læst mig ind, så jeg vælger kør-videre-i-samme-retning-løsningen indtil jeg finder noget godt at læse mig ind på. Det er ikke så skidt et vejvalg vi ender med at have taget, og Team Yeti har (ubevidst??) valgt samme variant. Vi taber dog lidt tid på udførelsen.

Så vi ruller ind til TA2 samtidig. De er hurtigere end os i skiftet, men vi forsøger at lade være med at stresse unødigt. På fod-orienteringen har jeg ikke tegnet vejvalg ind på forhånd, det ligger så meget på rygraden, at det er bedre at foretage valgene derude, når jeg kan se terrænet.

Vi rykker stille og roligt fra dem, så i skiftet til sidste etape er vi forrest, også selv om vi ikke liiige kan finde kortet i første omgang.

Stabil fremdrift

Det går fint derudaf, selv om mine ben ikke helt vil som jeg vil. Men de to andre er stærkt cyklende, så jeg lægger mig bare på hjul og kommanderer retninger.

På vej mod Bistrup har jeg overset en sti på kortet, da jeg tegnede vejvalg ind. Og stressniveauet gør, at jeg ikke får set den på kortet derude heller. Så selv om der står et cykelrute-skilt, holder jeg fast i min oprindelige plan. Det var en dårlig løsning! Men vi kan se på sporene, at vi ikke er de eneste, der har lavet den løsning.

Vi ruller videre og forsøger at spise lidt. Det har vi generelt ikke været gode nok til, og jeg kan mærke det begynder at hævne sig.

Tøj-mæssigt har vi ramt ret godt i dag. Jacques har iført sig en ekstra jakke, men indtil nu har Thure og jeg kunnet køre i det vi startede i. Vi må dog begge lige have et par overtræksluffer på for at få lidt varme tilbage i fingrene.

Tøj til Kong Vinter Grønt flueben = på kroppen fra start Grønt minus = med i rygsækken, men ikke brugt Rødt kryds = fravalgt før start

Mørket truer

Mørket begynder at trænge sig på, så ved post 34 (af 37) overgiver jeg mig og tænder for lampen. Jeg justerer den lidt op, men den siger en fæl knæklyd. Jeg kører lidt og synes stadig ikke den lyser derhen hvor jeg vil have, så jeg skubber lidt til den igen, blot for at høre endnu en knæklyd. Og kan så konstatere, at lampen ikke længere sidder fast på hjelmen. Nu hænger den kun i ledningen.

Thure forsøger at pille lampen af min hjelm, mens jeg selv fisker min reserve-lampe frem. En Petzl Tikka. Ikke optimalt til MTB-O, men bedre end ingen lys. Og sneen hjælper også til at se lidt.

Det vi ruller ind til post 35 kommer der et par lygter bagfra. Team Yeti er kommet op igen. De er hurtigt videre og ruller forrest mod næstsidste post. De laver et kort-foldnings-stop og så er vi forrest. Vi kører mere eller mindre side om side hen imod næstsidsteposten. Vi er ikke i tvivl om at de er bedst cyklende, så der skal andre ting til hvis vi skal først i mål.

Kik-væk-finten!!

Bjarke fører an, og drejer ind ad en sti mod posten. Jeg følger med, det er svært at skelne de snedækkede stier fra almindeligt terræn.

Det viser sig at være en sti for tidligt. Yeti vender og forsøger at finde den lille nord-syd-gående sti som leder lige hen til posten. Vi vælger i stedet at fortsætte og vil så forsøge at finde posten østfra. Yeti ser ikke posten, vender og kommer samme vej som os.

Vi er først på posten, men kun lige. Stien hen til posten var ikke særlig farbar, så jeg tænker det gælder om at være på den korteste mulig tid. Så vi fortsætter mod vest og derfra ned i bunden af bakken og videre mod sidste post. Yeti vender ved posten. De er i tvivl om man kan passere under jernbanen, så vælger den sikre, lidt nordligere variant, fortæller de i mål. På løbskortene var passagen ikke tegnet ind, men er det på kortet herunder.

Vi vælger den korteste variant, og er alene ved sidsteposten. Vi ved dog ikke om vi er først eller nr 2. Men vi var først og ruller i mål 3 minutter før Team Yeti. Yderligere 4 minutter senere kommer Team Merrell. Det er ret tæt efter 7 timers ræs. Det har også været mærkbart hele dagen. Små fejl har ændret i stillingen hele tiden. Og det var ikke rigtig muligt at bare køre fra de andre. Så stressnivaeuet har været højere end normalt.

Det er altid fedt at køre først i mål. Men ekstra fedt fordi vi ikke har lavet mange fejl i løbet dagen, og det på trods af vi ikke er sammenkørte. Men Thures erfaring, Jacques styrke, og en masse korterfaring fra min side, kombineret med, at vi er og tænker ret ens, gjorde at vi holdt sammen på os selv og holdet dagen igennem. Største forbedringspotentiale ligger i at huske at spise og drikke nok, også selv om det er koldt. Og ikke slæbe noget med ud som ikke skal bruges.

Link til Kong Vinter

Kong Vinter – hjemmeside

Kong Vinter – facebook

Kort med vejvalg

Se vores vejvalg herunder. Det røde er det jeg havde planlagt inden start. Det grønne er de afvigelser vi lavede derude. Af den ene eller den anden grund. Adventureorientering handler i høj grad om at læse terrænet og agere derefter, for kortene er ofte mangelfulde. Og så er det nogle gange hensigtsmæssigt at vælge samme variant som andre hold, og andre gange skal man vælge noget andet.