FOREDRAG

Foredrag 2017-10-01T01:08:20+00:00

På vej mod målet! (75 min.)

Hvad tænker du hvis nogen spørger dig om du vil løbe 240 km på en weekend? Og hvad så når du erfarer det i virkeligheden er 297 km?

Min første tanke – “det lyder spændende. Og lidt vildt”. Men ikke vildt nok til at sige nej…

Hvordan er det kommet så vidt, at jeg tror, det er realistisk at løbe så langt?

Hvordan forbereder jeg mig til en fysisk og mental udfordring af den størrelsesorden?

Hvilken taktik bruger jeg i de lange løb?

Med udgangspunkt i Hærvejsløbet 2013 og forberedelserne dertil, kommer i med på en rejse gennem løbeoplevelser, sure træningstimer, fantastiske naturoplevelser og meget mere.
I kommer også med bag om personen, der forsøger at bilde sig selv ind han helt er normal!

På kanten af kroppens ydeevne! (75 min.)

Kom med på en rejse gennem forberedelser frem mod og gennemførelse af et 128 timer langt VM i Adventurerace.

Adventurerace er en kombinationssport hvor hovedvægten ligger på udholdenhedssportsgrene som MTB, løb, kajak, kano og rulleskøjter. Krydret med lidt teknisk krævende rebaktiviteter og lidt overraskelser!
Med samarbejde i højsædet, da løbet gennemføres i hold af 4 personer, hvor mindst en skal være kvinde.
Og så lige det faktum at der køres nonstop!!!

Hvordan får man overhovedet ideen om at kaste sig ud i noget så langt?

Hvordan forbereder man sig, så det ikke bare bliver en kamp om overlevelse i de mere end 100 timer løbet foregår over?

Er det nok kun at sove 12 timer i løbet af 5 døgn?

Hvordan kan man slutte et løb af med at sige “aldrig mere”, for 24 timer senere spørge “hvornår skal vi af sted igen?”

Henrik Leth Jørgensen

Er uddannet Diplomtræner i Orienteringsløb. Har været træner på alle niveauer indenfor Dansk Orienterings Forbund

Underviser på Dansk Orienterings Forbunds trænerkurser

Har afviklet TrailCamp siden 2014

Undervist i bl.a. løb og orienteringsløb på Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole gennem 6 år

Kontakt mig