Jeg nyder at “opdage” nye steder, og sidder ofte og “nørder” kort. Så jeg løber sjældent selv samme rute flere gang.
Den interesse har gjort at jeg efterhånden har fingrene med i afviklingen af et større antal danske events.
Står du og mangler en ruteansvarlig til dit eget arrangement, så skriv til henrik@udafkomfortzonen.dk, så tager vi en snak om mulighederne.
Ry Nytårsløb
Nytårsløbet er et visuelt foto-orienteringsløb, hvor I kommer forbi både kendte og mindre kendte steder i Ry.
Du kan udfordre din nabo, familie eller kollegaer til en orienteringsdyst rundt i Ry, hvor I på 60 minutter skal forbi så mange poster som muligt.
Det kræver ikke specielle orienteringsfærdigheder at deltage, tempoet er individuelt, men vil du rundt til alle poster på 60 minutter, så skal du løbe.
Du kan læse mere om løbet på http://ryoutdoor.dk/ry-nytaarsloeb/
Løbet laves i samarbejde med Fit&Sund Ry, Ry Outdoor og SuperBrugsen i Ry
DGI Miniadventurerace
5 løb med adventurerace for alle, som jeg afvikler for DGI Østjylland med lokale sportsforeninger som værter.
3 timers løb med løb, cykel og navigation plus et par specialdiscipliner.
Du kan læse mere om løbene på facebooksiden for DGI Miniadventurerace
I foråret 2017 afvikles der 3 løb
6/4 – Skåde Bakker – sammen med Aarhus Adventure
26/4 – Kalø Vig – sammen med Løbeklubben Puls 8410
21/6 – Fløjstrup – sammen med BMI Motion
Himmelbjergegnens Trailserie
Trailløb med udgangspunkt fra Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskoles friluftsgård. Simon Grimstrup er hovedmanden. Jeg hjælper med afvikling.
Læs mere på facebooksiden for Himmelbjergegnens Trailserie
VUMB
Vinter Ultra Mols Bjerge er orienteringsløb i to iskolde og barske dage. Her skal der klatres over små søer, klatres oppe i masterne på Fregatten Jylland og ikke mindst kæmpes over høje bakker og op fra dybe dale og dødishuller i Nationalpark Mols Bjerge. Natten tilbringes ombord på Fregatten Jylland sammen med de 200 deltagere.
Jeg laver ruterne sammen med Lasse Petersen
Læs mere om VUMB på hjemmesiden for VUMB & SUMB
NXM
Nordisk eXtrem Maraton er 2 dage med storslåede oplevelser og eventyr. Det er ”bjerg-løb” i Danmarks største skovkompleks og i noget af landets smukkeste natur! Igennem 2 dage bevæger deltagerne sig over bakkestrøg, gennem dale, krydser moser og sumpe, passere Gudenåen og oplever fantastiske udsigter. Der overnattes i en idyllisk Night Camp ude i det fri mellem etaperne, holdene er selvforsynende undervejs – en oplevelse og et eventyr!
Jeg er ruteansvarlig
Læs mere om NXM på hjemmesiden for NXM
SUMB
SUMB er sommer-versionen, hvor deltagerne sendes afsted på sportsgrenen Bike and Run, hvor to deltagere og én cykel skal transportere sig rundt i den fantastiske natur efter poster. Med kort, kompas og GPS føres deltagerne rundt i det udfordrende terræn, inden aftenen og natten tilbringes ombord på Fregatten Jylland.
Jeg er ruteansvarlig
Læs mere om VUMB på hjemmesiden for VUMB & SUMB
Xterra SwimRun Søhøjlandet
XTERRA Swimrun Søhøjlandet er den ultimative udfordring i Danmark for dig og din makker, hvor 15 dele svømninger og 15 dele løb skal gennemføres i varieret og smukt terræn.
Det er trailløb kombineret med fede svømninger.
Jeg er ruteansvarlig sammen med Peter Fuglsang
Læs mere om Xterra SwimRun på hjemmesiden for Xterra SwimRun