Der har været lidt dødt her på bloggen det seneste. Jeg har været lidt ramt, på flere måder. Efter Thy Trail Marathon var kroppen slidt – lægge og akillessener var mere medtagne end de burde og overskuddet jeg havde følt i ugen op til var væk.
Oveni skulle der gøres klar til ti dages norgestur med efterskolen. Der er altid en del ting, der skal helt styr på inden afrejse, når man er en del af arrangørgruppen. Og samtidig skal der rykkes på en del andre ikke-arbejdsrelaterede ting, for når først vi er i Norge forsvinder alt tid. Så her fik jeg ikke lige prioriteret at sidde og skrive til bloggen.
På vej til Norge gik det så op for mig at jeg havde fået sønnens børnesår med. Jeg slog voldsomt ud, og den penicilin jeg fik i første omgang gav en allergisk reaktion så hele ansigtet hævede. Så jeg brugte to eftermiddage på at køre til lægehuset (40 min fra hvor vi boede i Norge) mens resten af skolen var på ski. Det stjal også tid og lyst fra skriveriet. Men nu vil jeg forsøge at komme lidt op i gear igen.
Uge 5-9 opsummeret:
Jeg sluttede Januar af med at skrive “nu hvor sneen næsten har sluppet terrænet…”. Det viste sig så ikke at holde stik her i det midtjyske. Jeg kan rigtig godt lide at løbe i sne, men jeg synes nu alligevel vinteren har trukket lidt i langdrag i år.
Uge 5: 10 timer og 54 minutter – 94 km
En uge med lidt blandede træninger. Løb i sne, i både høj og lav fart. En god omgang cirkeltræning med eleverne på skolen, som en del af forberedelserne til Norgesturen i marts.
Sluttede ugen af med en superfed 3 timers tur til Salten Profil. Løb lidt orienteringsløb på vejen ud, men rent stiløb på vejen hjem. Det startede i godt vejr, men sluttede i snevejr. Men benene var gode og hovedet var klar på det hele. En ret varieret uge der gav et godt mentalt boost.
Uge 6: 11 timer og 6 minutter – 113 km
Tung i benene i starten af ugen, men det løsnede som dagene gik.
Lørdag stod den for første gang i lang tid på hårde intervaller. Jeg var på besøg hos svigerfamilien så efter at have trampet lidt rundt på marker og langs åer endte jeg med at løbe intervallerne på asfaltvejen. Pulsen kom aldrig helt derop hvor den skulle, men benene tog det pænt at underlaget var lidt uvant. Dagen efter blev det til en god tur rundt om Salten Langsø i godt selskab.
Fedt at få gang i intervallerne, for selv om de løb jeg træner til slet ikke kommer op i det tempo, så er intervallerne med til at give mig et endnu større spænd mellem konkurrenceintensitet og maks kapacitet. Det kan jeg til Hammer Trail forhåbentlig bruge til at presse tempoet lidt, og til Hærvejsløbet kan jeg bruge det til at løbe med mindre belastning hele tiden, og dermed forhåbentlig holde bedre.
Uge 7: 15 timer og 6 minutter – 140 km
En uge hvor der skulle nogen timer i bogen. De første dage i ugen blev dog relativt lette. Det var planlagt og egentlig meget godt for weekenden havde sat lidt spor.
Men ugen sluttede af med en superflot tur langs Stevns Klint.
Kenneth Kofod havde inviteret til 50 km på trampestien. Jeg synes det fedt at løbe, men endnu federe at løbe nye steder. Og når der skal løbes mange timer er det fedt med lidt godt selskab. Så selv om det krævede en køretur på tværs af landet så var det køreturen værd.
Søndag blev der løbet til jeg ramte 100 km på tre dage. Ikke meget i forhold til at skulle løbe 290 på en weekend i juni, men dog en del i forhold til det hidtige træningsprogram.
En ret fed uge, og en uge hvor jeg for alvor begynder at tro på at træningskonceptet med 2-4 hårde dage efterfulgt af 1-2 helt rolige giver meget bedre udbytte end et program med jævn hård (og ofte ensartet) belastning.
Uge 8: 6 timer – 70 km
Fuldt fokus på at ramme lørdag med så gode ben som muligt. Træningen i januar og februar har langt fra været målrettet en flad marathon på relativt hårdt underlag, som Thy Trail Marathon endte med at være. Men benene var gode og jeg fik disponeret løbet rimelig godt. De hårde grusveje i starten var dog hårde ved læggene, så de spændte lidt op. Det løsnede efterhånden da vi kom ind på de mindre stier.
Jeg havde svært ved at sætte et konkret mål for løbet. Både fordi ruten er meget vejrpåvirket og fordi træningen har været som den har. Men jeg kender de fleste top 5 potentielle løbere så jeg forsøgte fra start af at placere mig i forhold til dem og deres tempo. Tue og Rene havde jeg ingen ambitioner om at kunne følge. Så jeg løb med Torbjørn de første 10 km hvorefter han stak af sammen med Ole Gram Clausen. Det betød så at jeg kom til at løbe alene restenaf løbet. Men mentalt var jeg godt kørende så det gjorde egentlig ikke noget. Jeg er dog ved at gå lidt i stå ved km 33-34 men et par km senere kan jeg se at jeg igen henter ind på Torbjørn, og at David Bonde nærmer sig bagfra. Det får sat skub i mig og ved km 40 må Torbjørn stoppe og strække ud pga kramper, så jeg giver den alt hvad jeg kan med let løbestil og opskruet tempo og kommer hurtigt forbi. De sidste km på stranden er hårde men jeg er ovenpå mentalt og føler mig stærk fysisk. Så løber i mål med en fed fornemmelse og i en godkendt tid. Knap 3.13 og ca 17 min efter Tue. Bliver 4’er, og mere kan jeg ikke forvente med så få intervaller i benene.
Uge 9: 5 timer – ?? km
Ondt i benene og en krop der var tydelig træt efter lørdagens løb. Fokus på at blive frisk til Norgestur med skolen, hvor der kommer rimelig høj belastning på. Ikke kun træningsmæssigt men generelt stress af kroppen med mange timer udendørs, med bl.a. snehuleovernatning, heldagsture på fjeldet.
Løber lidt blandet tirsdag til torsdag. Bl.a. en natorienteringskonkurrence torsdag. Ondt i læggene, et hoved der ikke tænker og generelt presset fysisk.
Efter dette slår jeg lidt op i banen og sætter alt ind på at blive frisk til Norgestur, så løbetræningen skæres ned til næsten ingenting.
Leave A Comment