VUMB 2015

3, 2, 1, start… Så gik starten til VUMB 2015. Kortet så ud som, tja, ikke som forventet, og så alligevel, for det var jo forventet at kortet ikke var helt normalt på prologen. Vi fik et “skyggekort”, hvor den ene side af bakkerne var hvid og den anden sort.
Taktikken var, tja, vist ikke helt på plads. Vi havde både GPS og kort, og måtte gerne dele os, men løb alligevel sammen og kun efter kortet. Men af sted kom vi, Jacques og jeg.
Arbejdsdelingen var klar, jeg skulle vise vej, og Jacques sørge for at tempoet ikke gik for langt ned.
En lille smule lokalkendskab og en masse års korterfaring gjorde stort set GPS’en overflødig, ikke blot på prologen, men også resten af weekenden. Godt nok var der koordinater på alle poster, men vi havde ikke fået trænet nok med GPS til at den for alvor blev en hjælp.

Vi kom rimelig smertefrit gennem prologen, men et par minutter langsommere end de hurtigste (som havde delt sig). Men der var trods alt stadig 100+ km til at gøre noget ved placeringen, målet var jo en sejr.
Allerede på langstrækket til post 2 kommer vi i front uden helt at vide det. Vi valgte at løbe mere ligepå end de førende. Dels pga forventet megen vind på højrevarianten, og dels pga forventningen om meget is på de større grusveje.

(null)
Mister lidt kortkontakten på vej mod post 4 og samtidig står der en post på en høj tæt på hvor vi skal have en i en slugt. Usikkerheden gør at jeg synes vi lige skal tjekke nummeret inden vi løber videre. Det viser sig at være 4’eren som står lidt skævt. Vi kan samtidig se Aarhus Adventure bagude, så vores valg til post 2 havde altså været godt. Vi roder os selv ind i et buskads væk fra post 4, men kommer ud igen og holder stabil fremdrift til post 8 hvor der pludselig er masser liv. Vi har ramt ind i 70’er feltet. Fedt med noget liv. Og fedt at 100-ruten har haft det ekstra først så vi får glæde af mange hold omkring os det næste lange stykke tid.

Vi holder skruen i vandet og kommer forbi en tovbro (tørskoet) og senere Ørnbjerg Mølle.

Post 13 er ren GPS. Vi står og fedter lidt med elektronikken, og kan så se at posten ligger tæt på hvor vi allerede har været. Kigger hurtigt på postbeskrivelsen og kan se nummeret er identisk med post 9. Så GPS’en ryger i lommen og kortet bliver fremme.

Det går planmæssigt fremad. Ude af skoven og på vej mod Ebeltoft kan vi for alvor mærke vinden. Heldigvis er den i ryggen.

Ved post 21 skal vi over på kort 2. Jacques har løbet med det sammen med roadbooken, så da jeg løber tør for kort tager han over. Vi kommer stabilt igennem byen og jeg bruger den kortfri tid til at hvile hovedet og at spise lidt ekstra. Har fyldt lommerne med gel og chews fra 32Gi og en håndfuld marcipanbrød. Super kombi kan jeg konstatere. Så længe der indtages væske nok, ellers bliver marcipanbrødene lidt tørre.
Inde i skoven igen vil Jacques dog gerne af med kortet, så vi bytter tilbage.

Både ben og hoved er mærkbart brugte, men de ville også være mærkeligt andet med en marathon i benene.

Vi nærmer os Øer Maritime ferieby hvor der venter en overraskelse. Vi bliver enige om at det nok enten er en tovbane eller måske bare en kop varm kakao og ti minutters hvil.
Vi får ikke helt ret. Vi får 5 km ekstra orienteringsløb på endnu et fiduskort. Der er der jo ikke andet at gøre ved end at løbe. Så vi klør på. Der går ikke lang tid inden jeg begynder at “flytte” posterne over på vores andet kort, det er trods alt lidt nemmere at orientere efter. Sidste post på bonusrunden betyder i vand til midt på låret. Jeg er glad for at have valgt uld inderst, men på stykket ud mod Ahl Hage bagefter er våde bukser, træt krop og 12 m/s modvind en skidt kombi. Men vi holder os løbene, så vidt da.
Efter runden på Ahl Hage kan vi se dagens mål. En enkelt post ved kirken og så ned til Fregatten. En hurtig tur op af ankertovet og så er det på med tørt tøj og indtagelse af en sandwich.
Vi ankommer som 4. hold af alle, så der er god mulighed for at vælge en god soveplads. Vi redder os en “kahyt” hvor der lige akkurat er plads til vores liggeunderlag.
Aftenen går med madlavning og hyggesnak med medløbere. Superfed stemning på skibet.

Natten bliver ikke så god som håbet. Uro i kroppen og uro på båden. Så det føles som om man ikke sover meget. Men hver gang man vågner har man det trods alt varmt og godt.
Kl 5 ringer de første ure! Kl 6.45 går starten.

Et almindeligt luftfoto til prologen. I dag deler vi os. Men overser i første omgang at der er trykt på begge sider af papiret. Vi slipper dog først af sted på de rigtige kort. Cirka samtidig som Aarhus Adventure.
Vi har ikke helt clearet taktikken, men bliver enige om at “tage dagen som den kommer, men komme først i mål”.
Aarhus-drengene tager et bedre vejvalg til post 1 så de forlader den da vi kommer derop. De ser dog ikke det gode ligepå vejvalg til post 2, så vi smutter fra dem.

De næste mange poster glider stille forbi, Jacques forsøger at holde tempoet mens jeg kæmper for at være med. Det går ok med at holde benene løbende, men tempoet er ikke som det Jacques sætter.

På vej ind i Mols Bjerge ligger igen en GPS post. Samtidig møder vi igen mange 70’er hold. Der er god stemning og bliver udvekslet glade hilsner på tværs af holdene.
Vi finder GPS-posten rimelig smertefrit og fortsætter mod Agri Bavnehøj. Vejret er virkelig med os. Der er udsyn til både Aarhus og Ebeltoft.
Et par poster senere står et hold udgåede løbere og hepper og tager billeder. Fedt at opleve hvordan folk bliver hængende selv om de ikke nødvendigvis fik det resultat de havde tænkt sig.

Efter et smut forbi Molslaboratoriet vender vi næserne mod syd og kan efterhånden se enden på det hele.
En hare smutter forbi os. Noget mere letbenet end os.

På vej mod 3. sidstepost er der kameraer i nærheden. Så der bliver givet gas ned ad bakken. Nu mangler kun et strandstykke og en bette bakke før vi kan løbe i mål.

Vi krydser målstregen efter at have tilbagelagt samlet ca. 110 km på 11 timer og 40 minutter. Vi har ikke lavet mange udsving orienteringsteknisk og vi har holdt os løbende hele vejen. Så er godt tilfredse, på trods af ondt i ben og især fødder for mit vedkommende. Og er bestemt heller ikke utilfredse med at have nappet sejren, heller ikke selv om vi var storfavoritter.

Men VUMB skal ikke primært løbes pga. konkurrenceelementet. Det skal løbes pga. den fantastiske stemning der er blandt alle arrangører, hjælpere og løbere, og for udfordringens og naturoplevelsens skyld. Og måskeogså fordi man får lov at sove på fregatten Jylland.

Lidt om udstyr
Jeg havde valgt at tage et helt nyt sæt tøj og sko med til dag 2 da der var plads i overnatningstasken. Begge dage havde jeg CEP merino strømper på. De fungerer super godt for mig, sammen med en god gang vaseline mellem tæerne.
Løb dag 1 i Salomon s-lab Sense og dag 2 i New Balance 1010v2. Begge dele fungerede godt. Og mine fødder var glade for variationen. At jeg fik ret ondt i fødderne skyldtes vist mere manglende km på grusveje i træningen.
Begge dage var der netundertrøje inderst, dag 1 Aclima Coolnet og dag 2 en 12 år gammel uldfidus fra … Udenpå en tynd langærmet og dag 1 en vest og dag 2 en jakke. Havde det tilpas, måske en smule til den kolde side sidst på dag 1, men så er der jo en grund mere til at holde tempoet oppe.
Rygsækken var en Camelbak marathoner vest. En “ældre” sag. God fordi der er store lommer foran, så der er plads til at tage handsker af og putte kortet i lommen, og stadig have nem adgang til maden.
Aftensmaden var sandwich og rigelig frysetørret mad. Her kunne vi have optimeret med lidt flere godter.
Morgenmaden var havregryn og müsli med et brev 32Gi proteindrik med vanillesmag. Smagte ret godt med varmt vand over.

imageDag 2Dag 1

By | 2015-02-13T21:18:42+00:00 februar 13th, 2015|Blog|Kommentarer lukket til VUMB 2015

About the Author:

Henrik Leth Jørgensen
Henrik har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988. I 2003 begyndte en ny periode med adventurerace. I 2010 løb han sit første ultraløb