Nordisk Extrem Maraton 2014 – løbsberetning

Mange ting var nye i årets udgave af Nordisk Extrem Maraton. Og mange ting var som de plejer at være. Og måske lige præcis derfor var det igen en fed oplevelse at være med. Også selv om der var nedture undervejs. Men efter nedtur kommer altid optur!

NXM 2014 - Stryget Silkeborg

NXM 2014 – Stryget Silkeborg

Ny makker

Efter 2013-udgaven havde jeg egentlig ikke tænkt at løbe i 2014. 10 år som arrangør og 1 år som deltager, det kalder ikke længere nødvendigvis på et gensyn, men NXM er svær at holde sig fra. Det er Danmarks hyggeligste extremmaraton.
Og jeg er ikke så god til gentagelser, så hvis en start i 2014 skulle blive en realitet skulle noget være anderledes. Det blev så en ny makker. Og faktisk en jeg ikke rigtig kendte. Jacques Dehnbostel skulle så vise sig at være en meget kompetent makker, og et super hyggeligt bekendtskab.
Mine primære grunde til at vælge en ny makker var dels at Torbjørn Gasbjerg ikke kunne, og dels at vi sidste år havde gjort tingene lidt for meget på rutinen. Så for at få rusket op i rutinerne, var det fedt for mig at skulle løbe med en ny og ukendt makker. Så blev jeg tvunget ud i snakke om udstyr og taktik.

Udstyr og træning

Jacques og jeg mødtes et par gange for at tale om udstyr og træne lidt sammen. Det var tydeligt at Jacques var meget godt løbende. Både på stier, men også i terræn. Og vi var ret enige om udstyrsvalg, så efter nogle gode snakke kunne vi pakke vores rygsække ned til henholdsvis 4,0 og 4,7 kg, hver af dem inkl 1 liter væske.
Vi var godt hjulpet på vej af et Nordisk Telemark II telt på 880 gram og to Yeti Passion One soveposer på ca 270 gram hver. Det hele venligst udlånt af Nordisk.
Vi kunne have pakket lettere, men vi tog lidt ekstra tøj med, for at være sikre på at kunne holde varmen i NightCamp.

Energi – også nyt i 2014!

Med hensyn til energi tænkte jeg også i nye baner. Jeg havde fået nogle breve GenerationUCAN til test.
generationUCAN

generationUCAN

Jeg havde brugt det ene brev på en træning sammen med Jacques. Min morgenmad den dag bestod i en energibar. Og en halv time før vi skulle løbe drak jeg et brev blandet op i ca 600 ml vand. Undervejs på de 28 km drak jeg kun vand og følte på intet tidspunkt at jeg manglede noget.  Det var ikke en fuldgyldig test, for umiddelbart vil jeg nok også normalt kunne løbe den tur uden at indtage noget undervejs, men kroppen føltes fin efter træningen, hvilket er mindst lige så vigtigt som at have energi undervejs.
Så til NXM ville jeg drikke et brev før start dag er og to breve undervejs. Smagen er lidt speciel, eller egentlig ret neutral, det er nok nærmere konsistensen som er lidt speciel. Sådan lidt tyktflydende uden at være rigtig tyk. Og så med lidt ubestemmelig smag. Men det glider ret nemt ned.
Undervejs drak jeg både vand og lidt mere af GenerationUCAN. Deres anbefaling er at man drikker en dunk ca hver 90 min. Så jeg regnede med at beholdningen ville “løbe tør” før vi nåede mål, da jeg kun havde to breve pr dag. Som supplement havde jeg et marcipanbrød og fire stk Haribo Black Bananas, lige nok til at komme helskindet i NightCamp efter dag et.

Taktik

Vores taktik var vi aldrig helt blevet færdig med at diskutere. Ikke fordi vi var uenige, mere fordi der var tvivl om konkurrenternes styrke. Vi ville ikke løbe som død og helvede i et forsøg på at skabe hul, men ville på den anden side heller ikke risikere at nogen smuttede fra os uden vi opdagede det. Vores formodede stærkeste konkurrenter endte med ikke at stille til start, så det fik jo også lidt indflydelse.
Det vi var nået frem til var, at vi i hvert fald ikke skulle komme til at stå i kø ved post 1 eller ved første bunkerpost.
Kortlæsning efter vandpassage - Foto: Jens Thybo, FotoJT.

Kortlæsning efter vandpassage – Foto: Jens Thybo, FotoJT.

Så da startskuddet lød lagde vi frisk fra land. Vi var da også først på post 1. Vi holdt trykket over til post 2. Ved post 3 laver vi et lille svaj, måske 10 sekunder, men kan ikke se nogle hold da vi stempler poster.
Post 4 er i bunkeren. Vores superlette lygte lyser nærmest ikke, så vi må ind i et par rum for meget, og da vi går mod udgangen efter at have klippet posten kommer 3-4 hold imod os inde i bunkeren. Vi løber fortsat frisk til på de næste poster, og får så meget hul at vi ikke ser nogen hold  lige efter os resten af dagen.
Vi spidder et par luskede poster i Nordskoven og redder os et fornuftigt forspring, hvilket vi dog ikke ved på det tidspunkt.
Ved anden vandpassage skal vi have en post på Hjejlen. Båden er dog ikke nået frem, så vi må nøjes med en gummibåd:-(
Da vi rammer Vesterskoven efter ca 3 timers løb begynder vi begge at hænge lidt fysisk. Vi forsøger at spise os til lidt ny energi, og holder da også skruen rimeligvis i vandet. Posterne rammer vi som vi skal, så selv om vi ikke føler os sikre på noget har, i hvert fald jeg, en ide om at vi har et fornuftigt forspring. Vi ser et par andre hold da ruten krydser tilbage over sig selv, men vi ved ikke om nogen er foran, ej heller hvor lang tid det er siden vi selv var der.
Vi fortsætter dog og kommer i fornuftig stil frem til sidsteposten, hvor der bydes på 500 meter mosepjask/tramp inden vi ankommer i NightCamp som det første X70 hold. Med en timer og seks minutters forspring skulle det vise sig.
Jeg har undervejs gennem Vesterskoven fået ondt i svangsenen i højre fod, men tænker at en nats hvile og et par iprener kan gøre underværker.
Vi får slået teltet op, skifter tøj og kogt vand til vores frysetørrede mad. Set i bakspejlet burde vi nok have haft lidt mere mad med, jeg var i hvert fald lidt sulten da jeg lagde mig til at sove.
Vi får en fornuftig nattesøvn. Morgenmaden er kold havregrød og en dunk GenerationUCAN Proteindrik. Vi kommer til start i sidste øjeblik. Min fod er ikke helt god, men dog bedre, så jeg tænker vi må løbe af sted og se hvad der sker.

Dag 2

Vi lægger fra land i et lidt mere moderat tempo end på dag 1. Det samme gør de andre hold. Så da vi klipper post 1 er vi forrest. Det er vi også på post 2. Ved post 3 ser vi ikke nogen hold. Og resten af dagen ser vi ikke nogen X70 hold, og først langt henne ser vi hold fra de andre distancer.
Vi holder et stabilt tempo, som vi dog ikke selv synes er prangende. Men posterne rammer vi som vi skal, på nær en enkelt, så vi er ret sikre på at ingen løber fra os. Mange af trassérne er kendte fra mine år som arrangør, eller som bosiddende i lokalområdet. Så det hjælper os selvfølgelig godt på vej. Der er dog lidt nyt, bl.a. passagen lige sydvest for Fort Østerlund. Indgangen til posten er ren sumpfræs, nyt og vildt. Vi misser ikke mange sekunder. Vi kommer langt om længe til første vandpassage. Vi bruger lidt for lang tid. Jeg skal afmontere et GoPro jeg har løbet med for arrangørerne, og da vi kommer op af vandet tømmer jeg begge sko for skidt. Men så længe de andre hold ikke er ved vandet er der ingen panik.
Vi kommer nu ind i et helt nyt område, i hvert fald set med NXM briller, Linå Vesterskov. (Jeg har været banelægger til Danske Mesterskaber i Orienteringsløb i den skov tilbage i 2009. Så den gang fik jeg set det meste af skoven. Og i virkeligheden er det nok det der gør at jeg måske ikke stiller til start i NXM igen. Der er ikke rigtig noget terræn i Silkeborg jeg ikke kender. Og hvorfor det er et “problem” kan du læse i artiklen “Hvor løber du hen”)
På vej mod Bjergspurten møder vi Signe og Rasmus (vinderne af X50). De har ikke tænkt sig at løbe specielt efter at vinde bjergspurten, siger de. Mit svar er at, “jeg kan ikke løbe bjergspurten”. Så de løber fra os (læs mig) på strækkene, mens Jacques pænt må vente på jeg får slæbt mig op til posterne.

Stabil fremdrift

Vi holder stilen med stabil fremdrift, men jeg er kommet ind i en stemning hvor jeg har ondt i foden, og ondt af mig selv. Og motivationen for at presse på er forduftet, for vi ved vi har en times forspring fra dag 1. Og en ukendt sjat fra dag 2. Vi burde være bedre til at holde gejsten, men smerterne i foden og hovedet er for meget for mig. Men som sagt holder vi os løbende, og svajer stort set ikke på nogen poster.
Vi løber os hjem i mål i noget længere tid end forventet. Men vinder trods alt med næsten 1 1/2 time på dag 2. Nok af to grunde
– vi holder os stort set løbende hele vejen, og selv tempoet ikke er højt, er det dog højere end gang
– vi løber stort set ikke en meter for meget. Samlet løber vi omkring 45 k, pr dag. Meget kortere mener jeg ikke det kan gøres, hvis det skal give mening.

Makkerskabet

Det var super fedt at løbe med Jacques. Selv om vi ikke kendte hinanden fungerede vi godt sammen. Og han var bare en glad duracellkanin hele vejen gennem løbet.
NXM 2014 - Jacques sætter tempoet - Foto: Jens Thybo, FotoJT.

NXM 2014 – Jacques sætter tempoet -Foto: Jens Thybo, FotoJT.

Lidt mere om energi

Energimæssigt synes jeg GenerationUCAN fungerede rigtig godt. Jeg havde bare for lidt ift løbets længde. Men det er helt sikkert noget jeg ser potentiale i til lange løb. Der er dog et par OBS punkter.
Det klumpede sammen i min dunk, så det ikke blev opløst ordenligt. Det gode er at man i udgangspunktet kan blande som man vil, men for lidt vand gør at det ikke bliver helt opløst, og det problem ramte jeg ind i. Løste det så ved at røre rundt med en pind. Til gengæld følte jeg dog ingen problemer ved at drikke flere store klumper uopløst pulver.
Det andet obs er at det kun fungerer sammen med væske. Det skal man lige overveje om passer til løbet. Til NXM er det ikke noget problem. Producenten anbefaler at man ikke indtager andre kulhydratkilder sammen med. Så her skal jeg lige have undersøgt nærmere inden jeg kaster mig ud i lange løb med det som energikilde.
Så tak til Niels Ernst fra GenerationUCAN Danmark for at lade mig teste energipulveret.

Resultater og tracking

På NXMs live-side http://racingdenmark.com/live-site-nxm.html kan man se resultater og tracking fra løbet.

Hvad så nu?

Om det bliver til start igen i 2015 må tiden vise. Umiddelbart kan det lige så godt blive start på X35S sammen med fruen, som X70 med Jacques/Torbjørn/… eller ingen start.

Men det var en super positiv oplevelse at løbe med Jacques. Og nu vandt vi en start til BAMM, så måske vi skal af sted sammen igen inden for overskuelig fremtid.

Men der er ingen tvivl om at løb med orienteringselement tiltaler mig mere end rene ultratrailløb. Og løb i 2-personers hold er fedt. Så næste år bliver jeg simpelthen nødt til at løbe WRC (World Rogaining Championship)

WRC 2015 - training map

WRC 2015 – training map

By | 2014-07-18T21:06:27+00:00 juni 18th, 2014|Blog|Kommentarer lukket til Nordisk Extrem Maraton 2014 – løbsberetning

About the Author:

Henrik Leth Jørgensen
Henrik har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988. I 2003 begyndte en ny periode med adventurerace. I 2010 løb han sit første ultraløb