Jaget vildt – Nordisk eXtrem maraton 2014

Om mindre end 2 døgn starter den vilde jagt… på Jacques Dehnbostel og jeg. Arrangørerne af Nordisk eXtrem Maraton 2014 har udlovet en dusør (10.000 kr til deling) til de hold, der kan slå os på X70-distancen.

Dusørjægeren
Jeg har før prøvet at være en som mange gerne vil slå. Men det er vist første gang der er pengepræmier for at slå mig, og ikke for bare at vinde selve løbet.
Nu har vi selv sagt ja til at være en del af det, for jeg synes da det er en meget sjov kamp i kampen. Hvad udfaldet bliver, og om arrangørerne gentager stuntet, det må tiden vise.
Og vi havde besluttet os for at løbe sammen uanset pengepræmier eller ej. Nordisk eXtrem Maraton er fedt at være med til. Af mange forskellige grunde. For mig tæller det at det er langt, uden at være åndsvagt langt. Det er i hold. Det er lidt ukendt (postplaceringerne og NightCamp er i hvert fald ukendte indtil starttidspunktet). Det drejer sig om andet end at have en stor motor. Der er indblandet noget grejnørderi. Og mange andre grunde.
Et sådan setup med en jagt på os, og ikke bare på at komme først i mål, sætter selvfølgelig lidt tanker i gang. Hvad kan vi? Og hvad kan alle de andre? Er du en af de andre kan du tage det efterfølgende som en kvikguide til hvordan i (måske) smutter fra os.

Fysisk

Vi forventer at skulle løbe omkring en maraton pr dag, det gjorde jeg i hvert fald sidste år. Med underlag der veksler mellem stier, terræn, moser, væltede træer, m.m. Og så skal man løbe med rygsæk.
Umiddelbart vurderet er både Jacques og jeg godt løbende. Jeg er ikke i helt så god form som sidste år ved samme tid. Men stadig godt løbende. Den ene joker i denne sammenhæng er om vi så er gode til det samme. Er vi lige stærke i terræn? Løber vi lige hurtigt på sti? Eller kommer vi til at presse hinanden for meget på de forskellige typer underlag?
Den anden joker er hvor godt forberedt de andre hold er fysisk? Jeg tipper at der kommer til at være hold som er bedre forberedt end os. Det er af gode grunde svært at vide hvor godt de andre hold har fået trænet, vi har jo ikke rigtig løbet mod dem for nylig. Men jeg kan sagtens forestille mig der stiller nogle hold til start som løber hurtigere end os. Om der er nogen som er bedre i dårligt terræn er jeg nok mere tvivlende overfor. Men banen er lang, så meget kan ændre sig undervejs.

Udstyr

Her kan man få noget der vejer mindre end vores. Men om det er hensigtsmæssigt vil være individuelt.
Vores telt, Nordisk Telemark 2, vejer 880 gram, for et topersoners to-lags telt. Det bliver ikke meget lettere, i hvert fald ikke med samme komfort.
Nordisk Telemark 2 - i forgrunden.

Nordisk Telemark 2 – i forgrunden.

Vores soveposer, Yeti Passion One, vejer ca 270 gram pr stk. Det fås ikke meget lettere. Og laveste tilladte vægt er 250 gram. Ulempen er at 270 gram sovepose ikke varmer meget.
Min rygsæk, Terra-Nova Laser 20 Elite, vejer i udgangspunktet 210 gram. Jeg har dog modificeret den en anelse så den vejer lidt mere.
Vind og vandafvisende tøj … jeg har ikke det letteste af det lette med. Synes sidste år det blev lidt for køligt. Så har ofret ca 80 gram, ift det letteste af det lette, på at få noget lidt mere isolerende med. Og så medbringer jeg et par lange uldunderbukser for at være sikker på ikke at fryse i nightcampen. En kold aften og nat kan blive fatal i forhold til andendagen.
Mht energi tænker jeg lidt nyt – jeg har fået GenerationUCAN til test. Jeg har foreløbig brugt det på en lang træning, og det virkede så lovende at jeg godt tør tage det med som primær energi til eXtrem maraton.
Vores brænder bliver sprittabletter i makreldåse og teltpløkke til at holde gryden. Let, men ikke effektivt. Men det fungerer.

Orientering

Orientering er mange ting når det drejer sig om Nordisk eXtrem Maraton.
Kortlæsning: Det at omsætte det man ser på kortet til en forventning om hvad man vil se i terrænet. Her kan mange meget. Jeg tipper at jeg er den i startfeltet der har fundet flest poster gennem livet. Men det har primært været på rigtige orienteringskort. Der kan være nogen i feltet som har løbet lige så meget på 4-cm kort som jeg, men jeg tror det faktisk ikke. Men 4-cm kort er noget andet end orienteringskort. Nemmere at gå til for de fleste. Så fordelen for os er ikke så stor. Kunsten med 4-cm kortet er at vide hvad det egentlig er for terrændetaljer der er tegnet med, og hvilke der ikke er. Modsat orienteringskortet hvor “alt” er tegnet med.
Terrænlæsning: Det at kunne omsætte information fra terrænet til noget man kan se på kortet. Her er vi ovre i noget mere erfaringsbaseret. Kunsten er hele tiden at sortere i det man ser og bruge det til kontrol af hvor man er. På 4-cm kort ser man mange flere ting i terrænet end man kan genfinde på kortet. Så man kan nemt blive snydt. Jeg føler mig dog rimelig fortrøstningsfuld. Ikke mindst fordi det er kendt terræn vi skal løbe i.
Terrænkendskab: Er egentlig to-delt. Den ene gælder om at kende selve terræntypen. Det er ret væsentlig ift ovenstående. Den anden handler om at kende præcis det terræn vi skal løbe i. Der er et par hold på startlisten som har deltaget mange gange før. Og der er nogle lokale løbere med. Men jeg skal være ærlig og indrømme at jeg kender skovene meget godt. Jeg har været med til at arrangere eXtrem maraton de første 10 år af løbets levetid. Jeg har løbet orienteringsløb i skovene i de sidste 20 år. Og jeg har været nabo til terrænerne de seneste 5 år. Så der er få som kender Silkeborgskovene så godt som jeg. Og de fleste der kender det lige så godt er vist ikke på startlisten i år.
Det er klart på orienteringen jeg ser at vi kan smutte fra de andre hold. Ikke så meget på den almindelige kortlæsning på de halvlange stræk. Mere på de til tider luskede poster i sumpområderne, eller i de tætte granområder.

Holdet

Det er lidt en joker. Jacques og jeg kender ikke hinanden så godt. Vi har ikke løbet andet et par træningsture sammen. Men vi har haft et par gode ture sammen. Og vi har fået talt om en del ting.
Det bliver en anden oplevelse, og en anden opgave, end at løbe med Torbjørn Gasbjerg som jeg gjorde sidste år. Torbjørn og jeg kender hinanden godt, og har en god ide om hvad vi hver især tænker. Og vi tænker orientering på samme måde. Hvordan det forholder sig med Jacques og jeg er svært at vide. Jeg tænker det ikke som et problem, men en lille udfordring, for vi kender ikke hinandens styrker og svagheder særlig godt. Og vi kan ikke bare kigge på hinanden og så vide hvad status er med den anden. Her kan nogle af de andre hold være markant bedre forberedte end os.
Men jeg har før kørt relativt lange adventureraces med folk jeg ikke kendte, og har været god til at tilpasse mig. Noget af det handler om at vælge vejvalgene så det er til holdets bedste.

Taktisk

Tjaa, vi skal jo først i mål. Den præcise taktik afslører vi ikke, men man kan jo læse ovenstående og se om ikke man kan uddrage vores styrker og svagheder af det, og så se om dusøren er inden for rækkevidde.

 

Vi ses i skoven

By | 2014-05-29T22:38:38+00:00 maj 29th, 2014|Blog|Kommentarer lukket til Jaget vildt – Nordisk eXtrem maraton 2014

About the Author:

Henrik Leth Jørgensen
Henrik har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988. I 2003 begyndte en ny periode med adventurerace. I 2010 løb han sit første ultraløb