Nordisk Extrem maraton 2013

Efter 10 år som arrangør af eXtrem maraton, var det endelig blevet tid til selv at stå på startstregen. Torbjørn og jeg stillede til start som Team Dirtytrail.dk. Vi tog nok løbet sådan semiseriøst. Det var ikke årets hovedmål for nogen af os, men vi forsøgte alligevel at spidse formen i ugen op til og optimerede en del af udstyret.

Vi havde lånt et Nordisk Telemark 2 Carbon telt og to Yeti Passion One soveposer. Så der kunne vi ikke pakke meget lettere. Øvrigt udstyr blev taget fra skabet, nok ikke det letteste udstyr på alle punkter, men gennemprøvet. Og så var det let at gå til 😉
Vi prioriterede lidt ekstra tøj til nightcampen, for at sikre at vi ikke kom til at fryse. Og rygsækkene blev nogle af de gode gamle gennemprøvede, som godt nok ikke var specielt lette, men vi vidste at de ville være gode til formålet. Så uden at vægtnørde for vildt endte vi på ca. 8 kg totalt, eksklusiv væske.

Nordisk Telemark 2 - i forgrunden. Torbjørn og jeg i baggrunden i gang med aftensmaden i Nightcampen

Nordisk Telemark 2 – i forgrunden. Torbjørn og jeg i baggrunden i gang med aftensmaden i Nightcampen

Taktikken blev lagt i bilen på vej mod startområdet. Ikke så mange dikkedarer, men blot fokusere på vores eget løb. Stole på egne vejvalg, og holde et “passende” tempo uden at lade os rive for meget med af de andre galloperende hold.

Vi vidste der var et stærkt engelsk hold, og et par gode danske hold. Men vi følte os begge godt løbende og sikre i orienteringen, så vi mente nok vi skulle blande os i topstriden.

Kortet fik jeg lov til at holde. Men det havde nok været lige godt om Torbjørn havde haft det. Vores erfaring i orienteringssporten er vist ca. 25 år+ for begges vedkommende.

Kort med vejvalg kan ses i bunden af indlægget.

Dag 1

Der blev løbet stærkt i starten. Os selv inklusive, selv om vi burde vide bedre. Det engelske gav den gas de sidste meter hen til post 1, og væk igen. De spiddede de første par poster og det sidste vi ser til dem på dag 1 er, da de smutter ind i skoven efter Almind Sø på vej mod post 5. Vi løb på det tidspunkt sammen med Team Skandia og Team Løberen Merrel.

De første 4 poster havde været relativt simple og ved 5’eren kom så dagens bunkerpost. En meget lille bunker, så vi var hurtigt på vej mod post 6. Her mødte vi for første gang en større forsamling fra de andre distancer. Vi løb friskt til og havde fået et lille hul til Team Løberen Merrel, mens Team Skandia fortsat var lige i hælene.

Strækket 7-8 gav lidt overvejelser, kravle op af bakken eller løbe rundt. Det blev op over. Havde lidt svært ved at bestemme præcis hvor vi skulle løbe ind fra stien til 8’eren. Det ville blive vådt og tungt at dreje for tidligt ud i mosen, og for sent ville resultere i vi røg forbi posten. Men vi ramte rimelig rigtigt, og de sidste 30 meter var der et gedigent spor lavet af løbere fra de andre distancer.

Mosepost

Vi vælger den korte variant til post 9. Sandsynligvis ikke det hurtigste. Men Skandia var med os, så det var fint. Vi mosler fint derover af. Dvs. Torbjørn trucker af sted og jeg forsøger at hænge med. Her kan jeg mærke at jeg har trænet mere on-trail end off-trail på det seneste, så terrænegenskaberne er ikke helt skarpe.

Vi spidder stort set posten og synes ikke vi kan se spor i mosen. Er vi så foran det engelske hold? Vi slap i hvert fald lidt væk fra Team Skandia.
På vej væk taler vi lidt om nuværende placering i løbet. Hvis englænderne har spiddet posten, så kan vi nok ikke stille meget op. For så løber de hurtigere end os, og orienterer mindst lige så godt. Det viser sig senere at vi er smuttet forbi her.

Vi forsøger at holde fornuftigt drive op mod 10’eren. Jeg får ført os ud på den forkerte spids, men ved fælles kortlæsning finder vi hurtigt tilbage på sporet.

Stifræs i Vesterskoven

De næste par stræk er relativt simple og vi forsøger at finde ind i et stabilt tempo. Vi glæder os til væskeposten lige efter post 12, men da vandet er noget brunt vælger vi at droppe væsken, trods stor tørst.

Generelt forsøger vi at ligge tæt på stregen, men løber dog udenom de værste bakker. Vores tempo går ikke nævneværdig ned i terrænet, så vi kan lige så godt løbe så kort som muligt.

Efter post 17 kommer så første vandpassage. Den længste i løbets historie. Vi er noget spændte. Hvor meget skade gør den på benene? Bliver vi gennemkolde og får svært ved at komme i gang?

Arrangørernes video fra første vandpassage:

Det sejler i Nordskoven

Det går væsentlig bedre end forventet, er dog lidt stivbenet på den anden side. Men vi fedter lige lovlig meget med de poser vi pakker rygsækkene i, og løber lidt rundt for at tanke væske. Det bliver vist meget sigende for vores tur rundt i Nordskoven. Lidt forvirret og ikke helt oppe i gear.

Post 18 og 19 går godt orienteringsteknisk, men ved 20’eren laver vi en sløjfe. Jeg holder stædigt fast i at posten skal være hvor jeg har ført os hen. Uagtet at den ikke står der. Torbjørn er lidt skarpere og leder på de nærliggende udløbere.

Det bliver da også Torbjørn der spotter posten. Han råber til mig “Den er her!”. Det hører Team Skandia desværre. Som Bjarke efterfølgende siger så fortæller det dem to ting. Et: at posten er svær at finde. Og to: den ligger lige deropppe!.

Da vi løber væk fra posten kan vi se dem på vej ind mod posten. Vi bliver lidt overraskede, men det gør at vi tager os lidt sammen og sætter farten lidt op.

De næste poster holder vi fint drive og kommer hen til bjergspurten. Jeg har været lidt lav på energi, så vi får ikke nogen prangende tid. Men vi løber heller ikke spurten, er simpelthen bange for det kan sætte sig for meget i benene. Og vi vil hellere vinde hele løbet end bjergspurten.

God gas efter vandpassagen

Ved anden vandpassage får vi at vide vi havde 10 minutters hul til englænderne på første vandpassage. Det giver lidt mere gejst.

Vi holder godt drive på resten af banen. Torbjørn sørger for at vi holder høj fart når terrænet bliver dårligt, og jeg holder farten på stierne. Så vi løber godt til og rammer posterne godt.

Største orienteringstekniske udfordring er at skære strækket 32-33 rigtigt. Vi forsøger at lægge os så vi får færrest kurver. Det lykkes rimelig godt.

Vel ankommet i mål er der mange telte slået op. Men vi er glade for at være kommet rimelig smertefrit igennem dag 1. Og i bedste tid. Så mens vi gør vores egen lille lejr klar holder vi et vågent øje med opløbet for at se hvornår forfølgerne dukker op.

Vores fartøgning gennem Sønderskoven gør at vi har rykket yderligere ca. 10 min fra Team Skandia. Så forspringet efter dag 1 er på 15 minutter.

En kølig nat

Natten bliver lidt kold til sidst. Det kan godt være Yeti Passion One er let, men specielt varm er den ikke. Men vi kunne godt have taget lidt mere tøj på i poserne (og vi havde tøjet til rådighed). Så måske er det dovenskab at vi frøs den sidste times tid.

Teltet, Nordisk Telemark 2, er til gengæld meget komfortabelt. Taget i betragtning hvor let det er.

Tøjet når vi at få varmet i morgensolen. Så da startskuddet lyder er vi klar igen. (bortset fra GPS’uret som først “vågner” næsten henne ved post 4)

Dag 2

Vi forsøger at spare lidt på bakkerne til post 1. Det gør at vi er ca. 15 sekunder efter englænderne og Team Skandia ved posten. Men allerede ved post 2 er vi oppe ved englænderne som ligger forrest. De løber ikke helt så friskt til som på dag 1, så vi holder nogenlunde følgeskab med dem. Jeg falder og taber lidt udstyr som skal samles op, så de har ca. 100 meter hul da vi passerer nightcampen. Vi holder en lidt bedre linje det sidste stykke op til post 3 så vi er sammen på toppen. Team Skandia er lidt efter på nuværende tidspunkt.

De løber lidt mere mod vest på nedløbet, men vi mødes i bunden af bakken. Her løber de så op over Åsen, mens vi løber rundt. Vi er stort set ved post 4 sammen, så vejvalgene var ikke udslagsgivende.

Vi lægger os i ryggen af dem på vejen mod post 5. De går lidt i stå da vi drejer ind i terrænet så henne ved posten er vi forrest. Vi løber samme tempo og samme vejvalg på de næste stræk, så vi følges rimeligt ad.

“Nu rykker vi”!

Ca. 1 km før post 7 løber vi lidt fra dem på vej op af en grusvejsbakke. Et par hundrede meter senere siger Torbjørn, “nu rykker vi”. Og vi giver den god gas. Desværre rammer vi en indhegning så vejvalget bliver ikke helt så godt. Men vi har alligevel ca. 40-50 meter forspring ved posten. Det øger vi på vej mod næste post.

De løber nedenfor bakken til post 9, mens vi løber ovenover. Vi udvider hullet en smule kan vi se da vi møder dem mens vi løber væk fra posten.

Vi snakker lidt om at holde hovedet koldt, så vi ikke sætter forspringet over styr med det samme. Henne ved første vandpassage kan vi konstatere vi er kommet før postudsætteren, men dog ikke før hjælperne. Så vi får besked på bare at svømme over til øen og tilbage. Tilbage ved bådebroen dukker Allan op med posten. Vi har nu allerede ca. 3-4 minutter hul til englænderne og Team Skandia dukker op lige bag dem.

Vi forsøger at holde tempoet da vi kommer op af vandet, men laver en lille krølle ved post 13. Nok ikke mere end 1 minut, men nok til at vi lige skal kigge over skulderen. Vi forsøger at holde trykket på de næste poster så vi kan få lidt luft til forfølgerne.Vi løber så ligepå som vi kan.

På vej mod Vesterskoven

De næste poster går smertefrit og vi kommer over i Vesterskoven. Har fokus på ikke at gå i stå.

Ved post 19 træder jeg et sømbræt op i skoene. Heldigvis går det kun igennem skoene og ikke fødderne.

Strækket til 20’eren er tungere end vi forventer. Den lille stigning på første halvdel får os til at føle at benene er tungere end de nok er. Men på vej til 21’eren løsner det igen og vi nyder at løbe igennem den åbne skov.

22’eren er bunkerpost. Vi kan konstatere at vores “største” lampe (LedLenser JoggLed) ikke virker.  Så vi må have gang i cykel-diode-lygten (der var ikke blevet plads til en Gloworm i tasken). Den lyser da også nok til at vi hurtigt finder ind til posten og ud igen.

Vi vælger den sikre variant til post 23. Nord om søen. Og rammer da også posten fint. På vej væk er tanken at holde os bare nogenlunde på kursen men ellers lade terrænet bestemme hvor vi løber. Med så meget mose kan vi hurtigt komme til at sidde fast. Vi kommer nogenlunde helskindet ud og kan komme hen og tanke væske.

Vi bliver på stierne og jeg forsøger at holde tempoet oppe. Så meget at Torbjørn må gribe lidt i elastikken. Vi møder lidt “normale” mennesker på gågaden og ved stryget. Jeg får kramper i venstre lår da vi vader ud til post 26 i stryget. Det bedste er at stå med let bøjede knæ, for så kramper låret ikke. Men så er det til gengæld ret svært at gå. Men vi kommer på land igen og får tanket lidt mere vand. Og kramperne går i sig selv da vi kommer op i fart.

“Løb mod Århus”

Ud til post 27 og ind igen. Torbjørn var forrest, så jeg ville lige dirigere ham på rette vej, så han ikke skulle stå og vente. Så siger “bare løb langs søen mod Århus!”…. øhh, fedt nok at løbe rundt midt i Silkeborg og så bruge et pejlemærke der er omkring 40 km væk!!

Asfaltløbet i byen bliver afløst af grussti. Ved post 29 møder vi Allan der er i gang med at sætte de sidste poster ud. Han får en kort status mens vi bevæger os mod Nordskoven. Vi er brugte, men kan se målet er tæt på. (farverne på vejvalget passer ikke i Nordskoven, for GPS’en mistede signalet flere gange i kort tid.)

Med gårsdagens sløve runde i Nordskoven i tankerne, tager vi den lidt med ro op mod post 30. Vi bliver tvunget lidt langt rundt pga. et hegn som ikke er på kortet, men vi ryger alligevel direkte op i posten på udløberen.

Vi er i gåtempo op af bakkerne, men når vi rammer stierne føler jeg benene er ok, så jeg trækker så godt jeg kan. Og Torbjørn hænger på. Ved post 32 er jeg ved at være tom for energi, så sluger de 2 sidste gels, og ærgrer mig over der ikke er mere vand i flaskerne.

Vi løber sikkert, og lidt langsomt, ud i post 33. Forsøger for alt i verden at undgå at skulle rode efter posterne. Så hellere tabe lidt sekunder på at læse kort og kompas en ekstra gang.

Sidste vandpassage

Efter post 34 er det kurs mod vandpassagen. Ingen grund til at spare på energien nu. Nu er målet indenfor rækkevidde. På asfaltvejen pakker jeg kortet i rygsækken så vi hurtigt kan komme i vandet. Glemmer dog at kigge ordentlig efter hvor vandpassagen er, så vi løber lige ned til vandet langs hegnet. Må korrigere og løbe de 50 m længere mod syd til vandpassagen. En lille reminder om ikke at stole på hukommelsen. Men vi bliver mødt med meldingen om at vi er det første hold overhovedet! Noget overraskede, selv om vi startede før de andre klasser. Ved sidsteposten støder vi ind i XT42 løberne.

Vi giver den sidste gas i “opløbet” og kan løbe i mål som meget glade vindere. Ikke bare fordi vi vandt. Men fordi vi løb stort set fejlfrit på dag 2. Og vi holdt et højt tempo hele vejen.

Målgang - Nordisk Extrem maraton 2013 (foto: arrangørerne)

Målgang – Nordisk Extrem maraton 2013 (foto: arrangørerne)

Tider

Dag 1: 4:30:47
Dag 2: 4:53:29
Total: 9:24:16
Nr 2: 10:08:47
Nr 3: 11:00:50

Reel løbsdistance 42 km første dag og ca. 45 km anden dag.

Alle Resultater

Løbets hjemmeside

Kort med vejvalg

Farverne på vejvalget indikerer løbshastigheden. Grøn betyder 5:00 min pr km eller hurtigere. Rød er 8:00 min pr km eller langsommere. Bortset fra Dag 2 de første 4 poster. Her havde jeg glemt at starte GPS’en.
Uret var sat til automatisk datalogging, med færrest datapunkter, for at sikre der ville være strøm nok. Så man skal ikke lægge alt for meget i farverne over helt kort afstande.
Og generelt skal siges at GPS-sporet ikke passer perfekt på kortet, så jeg har trukket lidt i sporet her og der.

Dag 1 – med vejvalg. Klik for fuld størrelse

 

Dag 2 – med vejvalg. Klik for fuld størrelse

By | 2013-06-01T21:37:48+00:00 juni 1st, 2013|Blog, Konkurrencer, Orientering|0 Comments

About the Author:

Henrik Leth Jørgensen
Henrik har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988. I 2003 begyndte en ny periode med adventurerace. I 2010 løb han sit første ultraløb

Leave A Comment

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *