Hammer Trail – så er det nu!

Har vendt snuden mod Bornholm. I morgen kl 12 bliver Salomon Hammer Trail 100 miles skudt i gang. Så nu er det tid til at finde ud af hvordan formen er.

Udstyret har jeg vist efterhånden fået styr på. Og energiindtaget bliver adventure-style: ca 70 gram kulhydrat i timen – primært i form af drik, gel og slik (Haribo Black & White, Angry Birds vingummier og skumbananer), og så en energibar/müslibar eller to pr runde. Salt og mere fast føde bliver efter behov i depoterne.

Taktikken – tjaa. Årets hovedmål er stadig Hærvejsløbet, så jeg skal helst være hurtigt klar igen efter weekenden!! Så jeg skal ikke løbe efter at nå nogen bestemt tid (men energiposerne er pakket efter at runderne tager ca 3,5-4 timer…). Og jeg skal se om jeg kan undgå at blive grebet af stemningen og åbne op for gassen for tidligt (dem der har løbet motionsløb mod mig må gerne grine her!). Og så gør det ikke noget hvis vi kan blive en lille gruppe der følges indtil midt på natten.

Opdateringer fra løbet bliver der vist en del af på facebook – både på arrangørernes side og på Trailløberen, hvor Moses Løvstad vil forsøge at lave livedækning af løbet.

Løbets hjemmeside
http://www.tejnif-lob.dk/salomon-hammer-trail

Løbets facebookgruppe
https://facebook.com/#!/groups/216709145023067

Trailløberen
https://www.facebook.com/trailloeberen

By | 2013-05-02T15:37:00+00:00 maj 2nd, 2013|Blog, Ultratrail|0 Comments

About the Author:

Henrik Leth Jørgensen
Henrik har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988. I 2003 begyndte en ny periode med adventurerace. I 2010 løb han sit første ultraløb

Leave A Comment

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *